Om installation, brug og vedligehold

Rengøring og vedligehold

Lakerede emhætter rengøres udelukkende med varmt vand og opvaskemiddel. Det samme gælder kobberemhætter som er brændlakerede. Stålemhætter kan vedligeholdes med stålrens, eller du kan tørre med først en fugtig og derefter en tør mikrofiberklud.
Specielt for pvd-materialer
Man må ikke bruge skuremidler på højglans-pvd, men for eksempel bruge glasrens på spray sammen med papir. På børstet pvd fungerer det fint med varmt vand og opvaskemiddel.

Fedtfilteret bør vaskes mindst en gang om måneden. Læg det i varmt vand med opvaskemiddel eller vask det opvaskemaskinen. Husk imidlertid, at dette er et filter, og madrester kan sætte sig fast. Mange filtre er lavet af aluminium og kan derfor blive misfarvede af opvaskemaskinepulveret. Dette har ingen betydning for dets funktion. Et kulfilter skal normalt skiftes hvert år, hvis det ikke er vaskbart.

Valg af motor

Under madlavning bør ventilatoren kunne udskifte luften i køkkenet 10 gange i timen. Du kan udregne rumindholdet vha. dette regnestykke: længde x bredde x højde.

Vi giver følgende eksempel:
Køkkenet har en gulvflade på 3 x 4 m og en loftshøjde på 2,40 m
3 m x 4 m x 2,40 m x 10 = 288 m3

Skal ventilatoren udskifte luftvolumen 10 gange i timen, har du altså brug for en motor, der trækker ca. 300 m3 i timen. Dertil kommer hensynet til den lokale installation. Enhver installation vil give et modtryk som reducerer luftmængden i ventilationssystemet. Hvor lang en kanal har du brug for og hvor mange bøjninger/knæk skal den have, afhenter af hvordan kanalen skal føres fra emhætten og ud til ydervæggen. Ventilen på ydervæggen er også vigtig. Brug kun klapventil/jalousispjæld. Følgende kan give et fingerpeg om, hvor meget kapaciteten kan reduceres:

1 m Ø125 mm kanal reducerer kapaciteten med 15 m3/t 1 stk.
90 graders knæk reducerer kapaciteten med 35 m3/t
Ventil på ydervæg kan give en reduktion på op til 40 m3/t

Hvis køkkeneksempelet ovenfor har følgende installation: 4 m slange med 1 knæk giver det følgende reduktion:

4 m slange = 15 m3/t x 4 = 60 m3/t
1 bøjning = 35 m3/t
1 ventil på ydervæg: = 40 m3/t
I alt = 135 m3/t

Køkkenventilatoren bør da altså yde minimum 435 m3/t i eksemplet ovenfor.

Lydniveau

Tre ting som påvirker lydstyrken:
Motoren – mindre væsentlig
Lufthastigheden – meget væsentlig
Kanalstøj – væsentlig
Det er altså sjældent, at det er motoren, som skaber generende støj, men derimod strømmen af luft gennem kanalerne. Vores rørosemhætter er lydisolerede, så de skaber et behageligt køkkenmiljø.

Hvor højt skal emhætten hænge?

Over et gaskomfur skal afstanden være min. 65 cm. Dette er på grund af brandfaren. Ellers anbefales det, at afstanden er mellem 50–70 cm, alt afhængig af model og højden på de personer, som bruger den. Både hjørne- og frithængende modeller bliver lettere at arbejde under, hvis emhætten er hævet noget.

Gode råd ved installation af frithængende emhætter

Vælg en emhættemodel som er bredere end kogepladen. Øg dimensionen på aftrækskanalen fra 5″ til 6″(fra 12.5 cm til 15 cm) hvis der er plads til dette. Prøv så godt det lader sig gøre at undgå for mange bøjninger/knæk på slangen. Sæt ventilatoren til 5 min. før du begynder at lave mad for at skabe et undertryk i rummet. Lad døren til tilstødende rum stå på klem så ventilatoren kan hente erstatningsluft, for den luftmængden som suges ud.

Montering af u-formet kanal på væg eller i loft

Skru 2 lister på væggen eller i loftet, således at disse vil være inde i kanalen. Fastgør kanalen ved at skrue fra ydersiden af denne og ind i listerne.

Montering på skråvægge

Ventilationsslangen skal som regel føres gennem loftet og ud over taget. I stedet for at skære metalkanalen skråt under loftet er det nemmest at forlænge kanalen så den stikkes op i loftet. Hvor langt den skal forlænges afhænger af tagvinklen, men ca. 30 cm er som regel tilstrækkelig. Benyt tagåsene eller en udveksling mellem disse til at få et solidt fæste.

Energiforbrug

En moderne ventilator er normalt ikke en stor energisluger. Men der findes undtagelser. En unødig kraftig motor vil skabe et undertryk i rummet, der herefter skal erstattes med luft udefra. Denne erstatningsluft skal opvarmes til rumtemperatur. Dette kræver energi. Det vigtige er altså at finde en balancegang mellem effektiv udluftning og fornuftigt energiforbrug. Alle vores emhætter har selvfølgelig lavenergibelysning, som forbruger 7 gange mindre energi end glødelamper.

Trykfald/modtryk

Dimensionen, længden og antal bøjninger/knæk på aftrækskanalen er afgørende for hvor meget du i virkeligheden udnytter af motorens kapacitet. Ved at benytte en slange med en diameter på 6″ (tommer) =150 mm, vil du udnytte kapaciteten bedre. Brug kanaler som giver mindst mulig modstand. De bør være så glatte som muligt indvendigt og prøv så godt det lader sig gøre, at undgå bøjninger/knæk på vejen ud i fri luft.

Osopfang

Osopfang er ventilatorens evne til at opfange og udskille mados fra køkkenluften. Alle vores ventilatorer opfanger mellem 95-99 %. En emhætte med god osopfangsevne har ikke brug for så stor en luftmængde for at skabe et godt indeklima. Flere af vores modeller har en volumendel nederst, som bidrager til at opfange mados selv ved små luftmængder.

Forlængelse af kanaler

Opgiv altid den aktuelle loftshøjde ved bestilling. Kanaler til loftshøjder over 290 cm leveres på bestilling. Pris ved forespørgsel.

Sådan bruger du en ventilator

Sæt ventilatoren i gang 5-10 minutter før du begynder at lave mad. Så skabes der et lille undertryk i rummet, som sætter gang i luftcirkulationen. Venter du til skaden er sket, og køkkenet er fuldt af mados, kan ingen ventilator i verden hente dette op fra gulvniveau.
Luk vinduerne i køkkenet, men sørg for at ventilatoren kan hente yderligere luft f. eks. ved at sætte døren til stuen på klem.
Brug mellemtrinnet når du laver mad. Er det nødvendigt at have ventilatoren på det højeste trin, har du sandsynligvis ødelagt maden!
Benyt det laveste trin til efterventilation i ca. 15 minutter.

Børsteløs motor – energieffektiv og superstille

At reducere energiforbruget er meget vigtigt for os alle. I den nye børsteløse motor er kulbørsterne, som bliver slidt, helt fjernet. Den nye teknik giver mere stabilt motorarbejde, som igen fører til væsentligt lavere støjniveau. Kort sagt fungerer rotoren som en kompasnål, som prøver at rette sig efter det stadig skiftende magnetfelt. Dette styres af elektroniske systemer, som sender «bølger» af strøm rundt i ringen af spoler. Dette kan sammenlignes med et fodboldstadion hvor publikum (spolerne) «laver bølgen». Bølgerne genspejles i en magnetisk bølge, som magneten drejer sig efter. En børsteløs motor garanterer en betydelig energireduktion kombineret med en høj udvindingseffekt: -85 % af strømforbruget (kW/h) ved middellave hastigheder og -35 % af forbruget (kW/h) ved høje hastigheder. En børsteløs motor har omtrent dobbelt så lang levetid som konventionelle motorer.

LED–lys

LED er forkortelse for Light Emitting Diode, eller kort sagt elektrisk energi omdannet til synligt lys. Forskellen mellem LED og en almindelig pære er, at der i en almindelig pære er en metaltråd, som varmes op og begynder at gløde (giver lys), når der tilføres strøm. Størstedelen af energien går til at gøre pæren varm. I LED ligger der en lille chip, i en lille reflektor, mellem to elektriske punkter. Denne chip begynder at lyse, når strømmen slås til. En meget lille del af energien forsvinder til varme, og en LED begynder at lyse meget hurtigere end en pære. Det der er så fantastisk ved LED er, at pærerne/dioderne har en levetid på 50 gange en almindelig lyspære. LED-lys bruger meget lidt strøm og har en stor modstandsdygtighed over for stød og rystelser.

Emhætterne fra Røros med LED belysning har en behagelig lysstyrke på ca. 4000K og et energiforbrug på 3 W.

Ved at investere i en «grøn» RørosHette (med børsteløs motor + LED lys) i stedet for en med «standard» motor + halogenlys sparer du miljøet for udslip på 288kg CO2 pr. år! Sammenligner du dette med bilkørsel sparer du CO2 der svarer til en kørelængde på 1.747 km pr. år svarende til afstanden mellem Kristiansand i sydligste Norge til Tromsø i det nordligste Norge!