Da Randi og Svein Augensen overtog familievirksomheden i 1979, havde ingen af dem en baggrund i kobberindustrien. Hun var bioanalytiker, og han var elektriker. Alligevel var beslutningen enkel, da de fik tilbuddet om at overtage Røros Metallindustri AS. De ønskede at flytte tilbage til Røros, lade deres børn vokse op dér og føre familievirksomheden videre.
– Vi havde ingen forudsætninger for at klare det alene. Vi videreuddannede os for at stå stærkere i vores nye tilværelse og arbejdede sammen om at udvikle virksomheden og visionen, fortæller Randi og fortsætter:
– Det var det tætte samarbejde, kærligheden og sammenholdet, der gjorde det muligt.
Arbejdsfordelingen udviklede sig helt naturligt – uden fine titler og med en vilje til at tage fat, uanset hvilken opgave der skulle løses. Svein rejste rundt i hele Norge og opbyggede markedet, mens Randi holdt hjulene i gang på fabrikken i Røros. Sammen supplerede de hinanden. De pakkede varer, lakerede produkter, sendte gods og deltog i udviklingen af både produktionen og nye forretningsområder. Virksomheden blev en livsstil – ikke blot en arbejdsplads.
Det var også en stor tryghed at have Randis forældre, Else og Anton Løkken, tæt på. De fulgte udviklingen nøje og bidrog både med praktisk hjælp og stor frihed.
– Min far var et fornuftigt menneske, som viste os fuld tillid, da vi overtog virksomheden. Han sagde altid: “Ingen lærer af andres fejl – dem må man selv begå.” Den tillid betød meget, og den har jeg forsøgt at give videre til næste generation, efter at Håvard overtog ledelsen i 2015, siger Randi.
Et vendepunkt
Gennem årene blev omstilling en naturlig del af hverdagen, og et afgørende vendepunkt kom allerede i begyndelsen af 1980’erne.
– Da en svensk hytteejer kom til fabrikken og bad om en “kåpa till spisen”, gik vi ind i en ny æra. Den ene forespørgsel åbnede døren til et helt nyt marked og blev begyndelsen på RørosHetta som brand, fortæller Randi.
Svein kontaktede Husqvarna, som dengang var en stor aktør inden for hvidevarer og ventilation i Norge, og sammen opbyggede vi et samarbejde, der bragte hele den norske køkkenbranche til Røros.
Sammen med Husqvarna og Electrolux inviterede vi ledelsen fra blandt andet Sivesind, Huseby, Sigdal og Norema til Røros Hotell. Her havde vi opbygget en udstilling med spændende farver og udstillingsmodeller for at lancere det nye koncept “specialtilpassede emhætter”.
For Randi og Svein blev dette begyndelsen på en ny epoke, hvor relationerne blev lige så vigtige som produkterne.
– Vi skabte mange gode relationer med gæsterne, der besøgte Røros, og mange af dem er stadig nære venner i dag. Det har været en fantastisk udvikling gennem så mange år.
Udvikling i takt med køkkenbranchen
Efterhånden som køkkenbranchen blev konsolideret gennem store aktører som Nobia, sammenlægningen af Sigdals forhandlere samt de senere opkøb af Norema og fusionen med Drømmekjøkkenet, valgte Røros Metall endnu en gang at tilpasse sig markedet. Randi rejste alene til Stockholm for at forhandle med koncernledelsen i Nobia.
Hun beskriver sin opskrift ganske enkelt:
– Vær dig selv. Vær venlig, ordentlig og troværdig. Folk skal kunne stole på dig og det, du siger. Det er faktisk ikke mere kompliceret end det.
Bag de beskedne ord lå en klar strategi. Hun satte sig grundigt ind i kundernes produkter, læste katalogerne fra ende til anden og sørgede for at forstå, hvordan køkkenmodellerne udviklede sig. Samtidig inddrog hun kunderne aktivt i produktudviklingen.
– Vi havde en tæt dialog med vores kunder. Vi spurgte, hvad de manglede, hvad der passede til deres køkkener, og brugte deres tilbagemeldinger til løbende at udvikle os og tilpasse sortimentet til deres og deres kunders behov.
Hun mener, at netop den tætte relation til kunderne har været en af virksomhedens største styrker.
– Vi har altid været ærlige og bygget vores relationer på tillid. Det tror jeg, kunderne har sat pris på.
Kunden og medarbejderne først
Lige så vigtige som kunderne var menneskene i virksomheden. For Randi handlede ledelse om at se hele mennesket. Hun kendte naturligvis navnene på alle medarbejdere, deres ægtefæller og deres børn udenad, og selv i dag følger hun med i, hvad der sker i livet hos mange af medarbejderne hos Røros Metall. Randi ønskede, at alle skulle føle sig trygge, værdsatte og have det godt på arbejdet.
– Hav det sjovt, skab plads til humor, og sørg for, at alle føler sig set og taget hånd om. Vi har altid haft stort fokus på at skabe et trygt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere og deres kompetencer.
Virksomheden arbejdede tidligt systematisk med arbejdsmiljø, ergonomi og arbejdsmedicinske ordninger. Produktion, som var sundhedsskadelig, blev enten nedlagt eller ændret – også selv om det kostede – for at beskytte medarbejdernes helbred. Samtidig ønskede familien at skabe fælles oplevelser for både medarbejdere og kunder gennem kurser, rejser og arrangementer, der styrkede fællesskabet og skabte stærke relationer.
Ikke alle beslutninger var lette. Randi fremhæver især nedlæggelsen af produktionen af kølehjørner som en af de sværeste.
Seks medarbejdere måtte afskediges, efter at nye regler forbød brugen af køleaggregatet til kølehjørnerne, og produktionsudstyret blev demonteret og fjernet. Da reglerne senere blev ændret, så aggregatet alligevel kunne anvendes, var det allerede for sent.
– Det var utroligt tungt og vemodigt.
Vejen videre
Da Svein gik på pension i 2010, fortsatte Randi med at lede virksomheden alene. Den største forskel var, at diskussionerne om virksomheden og dens udvikling nu foregik ved middagsbordet i stedet for i mødelokalet eller på kontoret.
Da Håvard Augensen overtog ledelsen i 2015, var hun bevidst om at give ham den samme frihed, som de selv havde fået.
– Jeg vil ikke være den syvende far i huset. Man skal have tillid til selv at kunne drive virksomheden, siger hun.
Selv om hun stadig siger sin mening, når hun har en klar holdning, har hun været optaget af ikke at stå i vejen for den næste generation. Når hun skal opsummere, hvad der har gjort Røros Metall til en levedygtig virksomhed gennem flere årtier, kommer svaret hurtigt:
Omstillingsevne. Vi har aldrig været bange for at prøve noget nyt, men heller ikke bange for at stoppe det, som ikke fungerede.
– Hvis vi kunne se, at vi var på vej i den forkerte retning, stoppede vi hurtigt, i stedet for langsomt at kæmpe videre.
Samtidig vender hun igen og igen tilbage til de samme værdier: respekt, ærlighed og tillid.
– Man skal være troværdig. Folk skal kunne stole på det, man siger.
I dag ser hun optimistisk på virksomhedens videre udvikling. Hun mener, at opkøbet af Franke-koncernen giver nye muligheder, samtidig med at hun håber, at Røros Metalls og RørosHettas brand og identitet bliver bevaret med omhu.
For Randi markerer 80-års jubilæet et helt liv med Røros Metall.
– Det har været en livsstil. For Svein og mig var det selve livet. Mange dygtige mennesker har bidraget og arbejdet for, at vi kan fejre dette i dag, og det har jeg den allerstørste respekt for.
Måske er netop det den bedste beskrivelse af hendes egen historie hos Røros Metall. Ikke først og fremmest en karriere, men et liv viet til mennesker, samarbejde, tillid og viljen til hele tiden at udvikle sig.
